Forretningsbetingelser

Min opgave er at yde juridisk rådgivning, hvor afgrænsningen er aftalt med klienten. Jeg agerer på grundlag af og i overensstemmelse med klientens instrukser.

Rådgivningen vil naturligvis altid være i overensstemmelse med den gældende lovgivning og med god advokatskik.

Jeg er underlagt fortrolighedsforpligtelse i forhold til alle oplysninger, som jeg modtager og kommer i besiddelse af. Fortrolighedspligten er underlagt de regler som pålægges af de offentlige myndigheder herunder ”hvidvaskningsreglerne”.

Mit honorar fastsættes på grundlag af de forbrugte timer og af den værdi, som rådgivningen har tilført klienten. Der er tale om en samlet vurdering herunder opgavens kompleksitet, tidspres, arbejdstimer uden for normal arbejdstid, ansvaret forbundet med opgaven og det opnåede resultat. Honoraret tillægges moms.

Jeg afregner enten de direkte forbrugte timer eller a conto med udgangen af en måned. Betalingsbetingelser er 14 dage, hvorefter der beregnes morarenter jfr. rentelovens bestemmelser.

Klienten debiteres afholdte omkostninger herunder rejseomkostninger og større fotokopieringsopgaver.

Advokatfirmaet Ørum er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler for eventuelt tab, som rådgivningen måtte påføre klienten dog ikke ansvar for driftstab, tidstab, avancetab, goodwill eller lignende indirekte tab. Eventuelle tvister om rådgivningen er undergivet dansk ret og danske domstole.

Klienten kan indbringe klager over advokatfirmaets rådgivning og det beregnede salær for Advokatrådet/ Advokatnævnet. De Advokatetiske Regler kan findes på www.advokatsamfundet.dk.

Der er lukket for kommentarer.